Nytårshilsen og status på købmandsprojektet

Selvom vi allerede er et stykke inde i det nye år, vil vi gerne sende en nytårshilsen og en status fra Købmandsgruppen.

Den gode nyhed er, at den overordnede plan stadig holder vand. I næste uge går arbejdet med renovering af gulvet i gang, hvilket bliver endnu et vigtigt skridt fremad.

Dagrofa er også gået i gang med en mere intensiv søgning efter den rette købmand, og derfor har vi nu også fået sat banner op på bygningen, med kontakt detaljer, så projektet er synligt udefra.

👉 Vi vil samtidig gerne opfordre til, at hvis du kender nogen, der kunne have interesse i at blive købmand, så del endelig dette opslag med vedkommende. Mund-til-mund og delinger kan gøre en stor forskel.

Tak for den fortsatte opbakning og interesse i projektet.


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *